Jane Alexandersen
Jeg er født i 1981 og er oprindelig uddannet pædagog. Efter nogle år i faget besluttede jeg mig for at forfølge min drøm om at blive alternativ behandler og starte egen klinik. Jeg tog en uddannelse som muskulær zoneterapeut ved Zoneterapeutskolen Dit Alternativ i Odense – og således opstod Pluszonen.
Både Zone- og kropsterapeut samt Akupunktør
Senest har jeg taget uddannelsen som RAB- akupunktør (Registreret Alternativ Akupunktør) og tilbyder i dag kombinerede behandlinger med både zoneterapi, ManuVision- kropsterapi samt akupunktur.
Drivkraften og inspirationen i mit arbejde er en kombination af min lyst til at hjælpe andre og min store fascination af kroppens egne helende funktioner. Ved zone- og kropsterapi (ManuVision) samt akupunktur kombineres dybtgående massageteknikker, akupressur, meridianmassage, zoneterapi, ledfrigørelse, afspænding, åndedrætsteknikker og samtale for herigennem at afhjælpe en række forskellige lidelser og opnå en bedre livskvalitet.
Det er især glæden ved dagligt at kunne hjælpe andre mennesker til en bedre tilværelse, som driver værket.
TCM Akupunktør
Jeg har videreuddannet mig til TCM (Traditionel Chinese Medicine) Akupunktør. Kombinationen af Zoneterapi, Kropsterapi og Akupunktur giver dig den bedste behandling
Mangeårig interesse
Interessen for alternativ behandling opstod i mine tidlige teenageår, hvor jeg prøvede forskellige behandlingsformer inden for zoneterapi, Body-sds, akupunktur og homøopatisk medicin. Især zoneterapien har hjulpet mig selv mod mine allergiske lidelser (primært pollen- og græsallergi), så jeg i dag er fri for gener uden et skulle bruge medicin.
Efter første corona-nedlukning, valgte jeg at tage klinikken hjem og i 2021 købte min mand og jeg Lykkegaard. Her har vi istandsat den ene længe, hvorfra klinikken drives.
Privat er jeg gift med Morten og vi har to dejlige drenge.