Hvad er Qigong?
Bamai Qigong består af 8 blide bevægelser, som er nemme at lære, samt meditation. Denne form kan udøves både stående eller siddende, hvilket betyder, at selvom din krop er svag og træt, kan du stadig være med!
Ba betyder otte og mai betyder meridian/energibane. Qi betyder energistrøm og gong betyder bevægelse eller praksis. Bamai Qigong tager udgangspunkt i De Otte Ekstraordinære Meridianer. Qigong refererer til en bestemt type åndedrætsteknikker, meditation og kropsbevægelser, som har til formål at bevæge og guide Qi bedre i kroppen og er dermed sundhedsfremmende samt beroliger krop og sind.
Bevægelserne kan også beskrives som ‘mindfulness i bevægelse’ med visualisering af Qi og stor opmærksomhed på egen krop.
Timen starter oftest med teori og opvarmning af kroppens led fra tå til top og herefter udføres øvelserne. Der afsluttes med en stille meditation eller guidet afspænding.
Fællesholdet mødes ca. 1/mdr. og er primært for dem, som allerede kan udføre Bamai Qigong, MEN er du nysgerrig og har lyst til at prøve at være med, er du mere end velkommen.
Er du interesseret i at lære Bamai Qigong, skriver jeg dig gerne op og kontaktakter dig, når der er min. 5 deltagere.
Næste hold (begynder) starter mandag den 28. okt. kl. 16.30
Info følger snarest.
Din første session er gratis, men du bør booke dig på online.
Qigong datoer for øvede er:
Mandag den 30. sept. kl. 16.30-17.45
Mandag den 21. okt. kl. 16.30-17.45
Pris/session kr. 100,-
Kursister skriver:
Hej Jane
HELT VILD GODT at være med til QiGong i dag. MANGE TAK 🙏❤️ Hvor du er helt utrolig underviser, sikken en indsigt om krop, sind og ånd du har og en helt fantastisk ro omkring dig. Hvor er det fantastisk at blive undervist af dig
Jeg er utrolig glad for at være med til lige netop din måde at udøve QiGong på. Lige det jeg i mange år har ledt efter både bevidst og ubevidst
Glæder mig allerede til næste fredag
Rigtig god weekend 😍
På glædeligt gensyn 🥰
Kh Anni 🌻🌞
Hej Jane,
Tak fordi du introducerede mig til Qigong. Det gør noget grundlæggende godt for mig og mit energi niveau. Samtidig får jeg bevæget min krop på en måde jeg ellers ikke ville have gjort.
Du gør en forskel❤️
Kh Jesper
QiGong er en kærlig stund for mig selv, til mig selv
QiGong er bevidsthed om kroppens sprog
QiGong er nærvær med det der opstår
QiGong er energi og styrke
QiGong er grounding
QiGong er balance
QiGong er ro
God weekend
Lars